Krisemøde i Brøndby
  • Pia Kjærsgaard stopper som formand for DF
  • Tour de France Fitness
  • " />

    Københavns Zoo lukker

    Af • d. 10. februar, 2014

    Den populære turistattraktion omdannes til mindepark for den aflivede giraf, Marius.

     

    Da Københavns Zoo i går aflivede den 1½ år gamle hangiraf , Marius, røg dyrevelfærdsaktivister over hele Danmark op i det røde felt. Der var demonstration foran haven på Frederiksberg, og de sociale medier kogte af raseri og forargelse. Bestyrelsen er positivt overrasket over den markante folkelige reaktion, fortæller medlem af bestyrelsen, borgmester Jørgen Glenthøj (K) “Vi anede ikke at der blandt Ekstra Bladets Nationen-læsere og på Facebook og Twitter fandtes så mange eksperter i biologi, avlsprogrammer og dyrevelfærd, og vi skammer os over den alvorlige fejl vi har begået,” siger Glenthøj med blussende kinder og røde ører. At der virkelig er tale om en folkelig opstand kan ses ved at Facebook-gruppen, “Red Marius” har mere end  50.000 flere medlemmer end gruppen “Alle os der synes at Linse Kessler skal være statsminister.”

    800px-Junge_Giraffe_Zoo_Leipzig_1

    Foto: Appaloosa, Wikimedia Commons

     

    Jørgen Glenthøj fortæller at bestyrelsen umuligt kan ignorere så mange fagfolks kritik. I dag holder Zoo åbent for sidste gang inden dyreparken omdannes til en mindepark for salig Marius.Ved åbningen vil den kendte sanger, Lars Lilholt optræde med en hyldestsang, hvor de første linjer lyder “Marius, hvor er det en skam, at du endte som nakkekam.”

    Hos dyreværnsaktivisterne, som har haft kampagnebase på Nanok Bodega i Valby, bliver nyheden om lukningen modtaget med begejstring. “Jeg må ærligt indrømme, at det er en stor sejr for dyrevelfærden og helt klart også for demokratiet og så’n”, siger Låse-Harry og gestikulerer så voldsomt at han vælter sin pizza med skinkekonfetti ned i indkøbsposen med Mesterhak og buræg.

    Tilbage i bestyrelseslokalet understreger Jørgen Glenthøj at der naturligvis også vil blive draget personalemæssige konsekvenser. Direktør Bengt Holst vil dog ikke blive aflivet med boltpistol og serveret for løverne, sådan som aktivisterne har forlangt.

    

    Kommentarer

    Af A Bob d. februar 10th, 2014 17:56

    så kan der vist ikke brygges mere på den historie… lad nu vær…Istedet brug dog lidt tid på at oplyse folk omkring virkeligheden.
    til “kvajepande”:
    håber i får en over nakken for denne artikel..
    - specielt af lars lilholt..

    Morten Holm-Nielsen

    Af Morten Holm-Nielsen d. februar 10th, 2014 18:15

    Hej A Bob
    Andre medier er gode til at oplyse om virkeligheden, så det lader vi være med. Vi er en satireside og derfor lægger vi en skæv vinkel på virkeligheden og håber at folk synes det er sjovt. Det synes du ikke, og fred med det.
    De bedste hilsener
    Morten Holm-Nielsen, redaktør

    Af Mikkel d. februar 11th, 2014 16:02

    Tror ikke der er nogen som kan se det sjove i denne falske artikel.
    Er helt enig med “A Bob” hvorfor ikke i stedet oplyse folk om virkeligheden… det er en latterlig sag, og folk har ingen realitet.

    Morten Holm-Nielsen

    Af Morten Holm-Nielsen d. februar 11th, 2014 16:28

    Hej Mikkel
    Jeg henviser til mit svar til A Bob. Smag og behag er forskellig, men antallet af likes, delinger og kommentarer på de sociale medier viser, at historien er blevet overvældende godt modtaget
    De bedste hilsener
    Morten Holm-Nielsen, redaktør

    Skriv en kommentar